
LUKAS
Lukas er en blandings vallak fra 2011. Han er omkring 148 og derfor en af vores lidt større ponyer. Han bliver brugt til alle typer, størrelser og aldre. Han er en meget rolig fyr, med noget lækkert hår. Han bliver brugt til lidt af det hele, fordi han har et meget cool sind. Lukas gør alt for sine ryttere, og det kræver derfor ikke meget erfaring, at ride ham. Han elsker både sine små og store rytter, og elsker at komme ud og give den gas på både dressur og spring banen. Formår man at ride Lukas nok frem, går han i en natur flot foldning og springer med udmærket teknik. Lukas må bære ryttere op til 90 kg.

BRUNO
Bruno er en tinker vallak fra 2012. Han er omkring 110-115 og derfor en af de mindre modeller inde for racen, og derfor er det kun vores små ryttere der rider på ham. Han er meget opmærksomhedskrævende, og elsker en god strigle tur og bliver ofte flettet og gjort fin af de små ryttere. Bruno bliver brugt til meget forskelligt, og passer godt på sine små ryttere. Han er altid klar på en ridetur, og elsker at give sine rytter et stort smil på læben, med hans skøre personlighed. Han elsker en god tur eller at lære de små ryttere at springe. Bruno må bære ryttere op til 50 kg.

ELLA
Ella er en blandings hoppe, fra 2012. Hun er omkring 140, men bred af type og kan derfor rides af mange størrelser. Hun er en pony med masser af energi. Hun elsker at komme ud på vores springbane og give den gas, og har teknikken til at springe højt. Hun er meget kærlig og elsker at stå og nusse, men fordi hun godt kan have lidt fart på, er det typisk kun de øvede og let øvede ryttere, der rider på hende. Har du styr på den udvendige tøjle og schenkel samt halve parader, får du her en pony der kan det hele. Ella vandt desuden klubmesterskabet i spring 2022 for hest med ridelærer Simone. Ella må bære ryttere op til 80 kg.

TRILLE
Trille er en fjordhest hoppe fra 2008. Hun er omkring 150 og derfor en af vores større ponyer, men bliver brugt af alle størrelser. Trille har en lille moder gemt i sig, som gør at hun vil gøre alt for at passe på sine ryttere, og derfor kan de helt små elever selv ride hende, uden nogle problemer. Hun elsker at springe, og kan springe forholdsvist højt. Hun kunne også sagtens bruge timevis på bare at stå og nusse og strigle. I Trille får du en helt igennem fantastisk pony-ven der vil gå igennem ild og vand for dig. Trille må bære ryttere op til 90 kg.

STELLA
Stella er en svensk ridponni fra 2008. Hun er omkring 146 og derfor også en lidt større pony, men kan sagtens gå med de små ryttere også. Stella er en super sød hoppe, og har engang fået et føl hos os. Hun er en lidt sensitiv pony, og derfor er vi og eleverne opmærksomme på at sidde roligt på ryggen af hende. Formår man at sidde stille i sadlen får man en pony der er meget schenkel-lydhør og øvelsesstærk, hun er derfor god til de ryttere der skal lære lidt mere. Ellers er hun en glad og sød hoppe, som elsker at springe, eller komme med på tur. Fordi hun er så sød, bliver hun reddet af både nybegyndere og øvede ryttere. Stella må bære ryttere op til 80 kg

ARNE
Arne er en blandings vallak fra 2013. Han er omkring 148, men en bred pony der kan bære de fleste ryttere. Han er en pony med tonsvis af personlighed, du finder ham ofte række tunge, stå på bakkerne på foldene og andre skæve ting han finder på. Han bliver brugt til meget forskelligt, og giver altid et smil på læben, uanset hvad han laver. Han kan gå en fin dressur når man lærer ham at kende og springer med en fin teknik når der kommer fart nok på. Arne er supersød og giver altid en god tur. Han bliver for det meste brugt på de øvede og let øvede hold, men han kan også sagtens gå med vores mere urutinerede ryttere. Arne må bære ryttere op til 90 kg.

LUCKY BOY
Lucky Boy er en blandings vallak fra 1999. Han er omkring 125 og derfor perfekt til de lidt mindre ryttere. Han er en af vores ældre herre, og rider derfor ikke så meget. Selvom han er den ældre model, elsker han at springe, og har stadig masser af energi. Han bliver brugt til både nybegynder, og de små øvede. Lucky er en allround pony, som både kan springe, ride dressur og tage på tur. Med en stabil og støttende schenkel får man en fin dressur pony samt en pony med en fin springteknik. Lucky må bære ryttere op til 50 kg.

PRINS
Prins er en blandings vallak fra 2007. Han er omkring 140 men af en bred type og kan derfor bære mange størrelser. Han lever som blommen i et æg, og det elsker han. Han er en af vores lidt mere sløve ponyer, og vil nok helst bare stå og spise godbidder hele dagen. Fordi han ikke altid er den hurtigste pony, bruger vi ham meget til nybegynderne, for at opbygge deres selvtillid på hesteryg, men han nyder også at komme med ned på den store springbane og springe. Prins veksler gerne et par tricks for en godbid, men vil fortrække at få godbidden uden for meget arbejde. Prins må bære ryttere op til 80 kg.

TARZAN
Tarzan er en blandings vallak, fra 2015. Han er omkring 140 cm, men bred af type, så han kan gå med både store som små. Han er en alt mulig pony. Vi har brugt ham til dressur, spring, ponygames, ringridning og meget andet. Han er altid klar på at komme ud og ride, men kan godt drille lidt, ved at tage tøjlen, så han kræver en lidt stædig rytter. Når man så har arbejdet lidt med ham, er han supersød, og en lækker pony at ride. Han elsker at lege ude på folden med hans venner. I Tarzan har du desuden en super god ven der nyder at blive striglet og nusset, og giver gerne et lille kys i bytte for en godbid. Tarzan må bære ryttere op til 60 kg.

KENNI
Kenni er en welsh blandings vallak fra 2006. Han er en lille hest på omkring 155. Han er en super sød hest, som er en smule forsigtig. Han kan godt være lidt i tvivl om hvad rytteren beder ham om, og bliver derfor hurtig forvirret. Men når man har redet ham et par gange bliver han en super dejlig hest at ride på, da han lever og ånder for at give sine ryttere nogle gode ture. Fordi han har et så godt sind, kan mange komme op og ride på ham, og han kunne aldrig finde på at gøre noget ondt, selvom han ikke helt forstår hvad rytteren vil. Når du lærer Kenni at kende, har du en hest der både kan gå en fin dressur med de rutinerede ryttere, springe nogle fine runder samt tulle rundt med de små ryttere. Kenni må bære ryttere op til 80 kg.

ADDI
Addi er en knapstupper hoppe fra 2020. Hun er omkring 150 høj, men vokser lidt endnu. Hun er en lille hest, der kræver tålmodighed og en rolig rytter, da hun er en smule sensitiv under ridning. Hun er også en hoppe, der skal spørges, da hun godt kan have sin egen mening om hvordan tingene skal være. Det er ikke fordi at hun er dum, hun har bare ikke lært alting endnu. Udover det er hun nysgerrig, rolig og elsker at blive striglet og nusset. Addi rider fint i dressur men kan godt blive nervøs, når der skal prøves nye ting. Men hvis bare man tror nok på det og selv er rolig, følger hun fint med. Addi bliver for det meste brugt på de øvede hold, da hun skal vises vejen frem, og det kan være svært for de mindre rutinerede ryttere. Addi må bære ryttere op til 90 kg.

OFELIA
Ofelia er en blandings hoppe fra maj 2020. Hun er en lille pony som er nysgerrig, og som stadig er utrolig legesyg. Hun gør det bedste for sin rytter og bliver ofte brugt af de mindre ryttere. Dog kræver hun lidt tålmodighed, da hun stadig er i begynder hjørnet. Ofelia giver gerne mys, og elsker at stå helt tæt under opsadling. Hun er ved at have godt styr på gangarter, men er stadig i gang med at lære, og er derfor lidt forsigtig til at starte med. Hun er tit frisk og fræk, men med sine kønne lyseblå øjne kommer hun langt. Ofelia må bære ryttere op til 50 kg.